Ofte i kommunikationsprocessen på internetfora, på sociale netværk eller i privat korrespondance eller endda bare sådan har folk et ønske om at finde en gammel form af deres navn eller give det en. Desuden vil jeg have, at det ikke er langtrukket, men virkelig, kvalificeret, videnskabeligt. Af de gamle sprog kommer latin naturligvis straks til at tænke på. Hvilket navn på latin kan du tage som en analog af dit navn? Og hvis sidstnævnte er af latinsk oprindelse, hvordan genskabes den oprindelige form? Artiklen forsøger at forstå disse problemer.
Er det nødvendigt
- Latin-russisk ordbog
- Russisk-latinsk ordbog (https://linguaeterna.com/ru/lex.php)
- Ordbøger over forskellige folks navne (materialer fra siden "Kurufins slot" (https://kurufin.narod.ru/index.html))
- Evne til at arbejde med en ordbog, de mest elementære færdigheder i oversættelse fra et sprog til et andet
Instruktioner
Trin 1
Latin, som du ved, var i tidligere århundreder sproget for den fælles europæiske kultur. Hun havde stor indflydelse på det russiske sprog og den nationale bevidsthed. Her ligger grunden til, at en væsentlig del af de nuværende russiske navne efter deres oprindelse kun er latinske navne.
Desuden har mange personlige navne på russisk endda bevaret deres oprindelige latinske form uændret. Tag for eksempel navnene "Victor" eller "Marina". Den latinske version, forskellige versioner på andre sprog og oversættelse af sådanne navne kan let findes på specialiserede internetsider, for eksempel på siden "Kurufins slot"
Mange russiske navne har græsk (Andrey), jødisk (Ivan, Maria) og gammelslavisk (Vladimir) oprindelse. Et betydeligt antal af dem har en latinsk stavemåde, der allerede er etableret i århundreder: Andreas, Joannes, Maria, Vladimirus.
Der er naturligvis et vist antal navne, som tilsyneladende aldrig er blevet oversat til latin. Men netop her lægges den kreative opgave for dem, der bærer disse navne og så at sige ønsker at romanisere dem. Der er flere måder at gennemføre denne transformation på.
1. På samme måde som de gamle romere, skaberne af klassisk latin og efter dem middelalderens lærde, kan du blot tilføje slutningerne "-us" / "- yus" / "- er" til mandlige navne (slutningen på kvindelige navne på russisk falder sammen med latin): Glebus, Yurius osv. Men det er en alt for ligetil måde, som ikke altid giver navnet en behagelig og effektiv lyd (dette er dog et spørgsmål om smag).
2. En anden måde: det eller de ord, som dit navn består af, eller på grundlag af hvilket dit navn er dannet, hvis det ikke er gammel romersk, oversat til latin. For eksempel stammer navnet “Svetlana” fra adjektivet “lyst, klart”. Det viser sig - Lucia eller Clara, dvs. Lucius eller Clara er romerske navne afledt af latinske ord med samme betydning.
3. Eller tag en vanskeligere sag - det samme navn "Vladimir" (oversat fra slavisk - "at eje / herske verden"). Selvom den har en middelalderlig version på latin (se ovenfor), kan den nøjagtigt oversættes til latin med betydning (nok ordbøger fra Internettet), og så får du det to stavelsesnavn Ermundus (fra erus og mundus) eller det dobbelte Regmundus (fra rex og mundus). Meget klangfuldt og imponerende, er det ikke?
4. Du kan også, efter skikken i det antikke Rom, selv vælge et "pseudonym" eller et kaldenavn til dit patronym / efternavn / rigtige kaldenavn ved hjælp af ovenstående metoder.
Således viser det sig, at du undertiden ikke behøver at opfinde noget, men blot finde den ønskede latinske analog af det russiske navn eller oversætte dit navn. Dette kan dog blive en fuldgyldig kreativ aktivitet. Der er sandsynligvis andre måder at romanisere dit fornavn, efternavn osv. Men dette forbliver på grund af den begrænsede plads for læseren som så at sige hjemmearbejde.
