Mange håndskrevne bøger har overlevet til vores tid. Når man ser på dem, kommer man i beundring over, at man holder i arbejdet fra mennesker, der levede for mange århundreder siden. Lad os tale om, hvordan og ved hjælp af hvilke håndskrevne bøger blev lavet i middelalderen.
Instruktioner
Trin 1
Det første, der skulle gøres for at lave en håndskrevet bog, var at vælge materialet til siderne.
For eksempel pergament, som var lavet af dyrehud. At lave pergament er ikke let og tidskrævende. I middelalderen blev det betragtet som ekstremt vigtigt oprindeligt kun at vælge skind af høj kvalitet. Huden blev først gennemblødt i koldt vand i 24 timer og derefter i kar lavet af sten eller træ fyldt med en vandkalkopløsning for at reducere hovedbunden. Derefter var de involveret i processen med at gøre huden til pergament. Læderet, der blev fugtigt og bøjeligt efter iblødsætning, blev strakt og tørret på en træramme.
Trin 2
Mange middelalderbøger blev også skrevet på papyrus, et skrivemateriale lavet af egyptiske siv. Dette materiale var imidlertid for skørt og havde ikke tilstrækkelig stærke folder i vævningen, så det blev oftere brugt ikke til bøger, men til ruller.
Trin 3
Også mange håndskrevne bøger skrevet på papir har overlevet til vores tid. Bøger til studerende og præster var oftest lavet af papir, selvom der også var papirbøger i store aristokratiske biblioteker.
Trin 4
Processen med at lave en bog i middelalderen så sådan ud: papir eller pergament blev leveret i form af store ark med firkantet form. Flere sådanne ark blev indsat ind i hinanden, derefter bøjet lodret i halvdelen og derefter syet langs midten af den centrale fold. Vi fik bundter med syede ark, der blev kaldt notesbøger, og bøger blev samlet fra sådanne notesbøger.
Trin 5
Siderne med håndskrevne bøger fra middelalderen var opstillet på samme måde som moderne notesbøger er foret. Skribenten kunne selv linie papiret, eller han kunne vælge materialet med en færdiglavet lineal til det format, han havde brug for.
Trin 6
Middelalderbøger blev skrevet med en pen. Til skrivning blev fem primære fjer hovedsageligt brugt på ydersiden af svanen eller gåsen. Fjeren skulle være let buet til højre, og disse blev taget fra fuglens venstre vinge.
