Spektret stammer, som det er kendt, fra nedbrydning af lys ved et prisme eller et diffraktionsgitter. Han er så smuk, at han ønsker at blive fotograferet eller malet. Det er meget muligt at gøre det derhjemme.
Instruktioner
Trin 1
Tag et ark krydsfiner, plast eller andet let at håndtere, uigennemsigtigt materiale. Dens dimensioner skal være ca. 300 x 300 millimeter, tykkelsen er ikke kritisk. Skær en lige spalte i midten, ca. 100 mm lang og ca. 4 millimeter bred.
Trin 2
Placer arket lodret. Lav et standpunkt for det, så du ikke behøver at holde det i dine hænder, fordi du bliver nødt til at holde to flere objekter i dem.
Trin 3
Mørk rummet i det mindste delvist.
Trin 4
Tænd for en kontinuerlig spektrum punkt lyskilde. Dette kan for eksempel være en lommelygte baseret på en glødepære. Placer den ca. 500 millimeter fra afstanden.
Trin 5
På den modsatte side af åbningen skal du lægge et ark almindeligt papir i en 90-graders vinkel. Sikre det.
Trin 6
Tag en almindelig CD (en mørk som RW fungerer ikke). Placer den mellem spalten og papirarket, så spektret projiceres på det.
Trin 7
Mens du holder lommelygten og disken, skal du bede din assistent om at tage et billede af den resulterende regnbue.
Trin 8
Bed derefter en hjælper om at hente farvede blyanter eller en tuschpen. Hold lommelygten og ring, så spektret ikke forskydes. Bemærk, at den er mærkbart mere følsom over for skift af disk end lommelygtskift. Få en assistent til at spore spektret med blyanter eller tuschpenne, der matcher de projicerede farver.
Trin 9
Fjern det resulterende ark, sluk derefter lommelygten, og adskil installationen. Tænd lysene i rummet. Sammenlign det resulterende fotografi og tegning med hinanden.
Trin 10
Find svaret på spørgsmålet om, hvorfor farver i ethvert spektrum altid er i samme rækkefølge i en fysikbog. Find i den eller på Internettet en farve-til-bølgelængde tabel. Marker tegningen og fotografiet efter behov.
Trin 11
Bemærk, at bølgelængden for den korteste bølgelængde, der er synlig, er ca. halvdelen af den længste bølgelængde. Dette interval kaldes en oktav. Fra dette synspunkt er mulighederne for menneskelig hørelse noget rigere, da øret adskiller flere oktaver. Men med hensyn til bredden af området, udtrykt i absolutte tal, har vision bestemt fordele.
